Regler, ordninger og omkostninger 2026
Pension i Danmark 2026: overblik over folkepension, ATP og din egen opsparing
Sådan hænger den danske pension sammen i 2026 – folkepension, ATP, arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og aldersopsparing forklaret med satser og kilder.
Din pension i Danmark kommer typisk fra tre kilder: folkepensionen fra staten, ATP Livslang Pension og din egen opsparing – oftest en arbejdsmarkedspension via jobbet, eventuelt suppleret med en privat ratepension, livrente eller aldersopsparing. I 2026 er folkepensionsalderen 67 år, grundbeløbet er 7.544 kr. om måneden før skat, og afkastet på al pensionsopsparing beskattes med 15,3 % PAL-skat. Hvor meget du får i alt, afhænger især af, hvor meget der er indbetalt, hvor længe pengene har arbejdet, hvad ordningen koster, og hvordan du vælger at få pengene udbetalt.
Denne guide er indgangen til sektionen om regler og omkostninger. Den giver dig kortet over hele systemet og linker videre til de detaljerede guides. Alle beløb er for 2026 med kilde, og regneeksempler er illustrative. Siden er generel information, ikke personlig rådgivning.
De tre søjler i det danske pensionssystem
| Søjle | Hvad det er | Hvem betaler | Udbetaling |
|---|---|---|---|
| 1. Folkepension | Statslig grundpension med grundbeløb og pensionstillæg | Skatteydere via statskassen | Fra folkepensionsalderen, livsvarigt |
| 1. ATP Livslang Pension | Obligatorisk, kollektiv pensionsordning | Lønmodtager (1/3) og arbejdsgiver (2/3) samt staten for visse ydelser | Fra folkepensionsalderen, livsvarigt |
| 2. Arbejdsmarkedspension | Opsparing via overenskomst eller ansættelseskontrakt | Arbejdsgiver og medarbejder, som en procent af lønnen | Typisk ratepension, livrente og aldersopsparing |
| 3. Privat pension | Ordninger, du selv opretter i bank eller pensionsselskab | Dig | Afhænger af ordningstypen |
Folkepensionen og ATP er fundamentet, som næsten alle med bopæl i Danmark får. Arbejdsmarkedspensionen er for de fleste lønmodtagere den største post, fordi der indbetales hver måned gennem hele arbejdslivet. Den private pension bruges især af selvstændige, af personer uden arbejdsgiverpension og af dem, der vil supplere.
Folkepensionen: alder og beløb i 2026
Folkepensionsalderen afhænger af din fødselsdato. Er du født fra 1. januar 1955 til 31. december 1962, er den 67 år. Den stiger til 68 år i 2030 og 69 år i 2035, og Folketinget vedtog i maj 2025 en forhøjelse til 70 år i 2040 for dem, der er født efter 31. december 1970. Se hele tabellen i folkepensionsalderen.
Folkepensionen består af to dele (borger.dk, 2026, pr. måned før skat):
- Grundbeløb: 7.544 kr. – det samme for enlige og par og uafhængigt af anden indkomst.
- Pensionstillæg: op til 8.729 kr. for enlige og 4.467 kr. for gifte og samlevende. Tillægget nedsættes, hvis du har anden indkomst over en grænse – fx udbetalinger fra ratepension og livrente.
Oven i kommer eventuelt ældrecheck og andre personlige tillæg, som afhænger af formue og indkomst. Satserne og reglerne gennemgår vi i folkepension 2026: satser og tillæg. Fuld folkepension kræver desuden, at du har boet i Danmark længe nok – se optjening af folkepension.
ATP: den lille, men sikre livsvarige pension
ATP er obligatorisk for lønmodtagere og for mange modtagere af offentlige ydelser. For en fuldtidsansat på månedsløn er bidraget 297 kr. om måneden i 2026, hvoraf du selv betaler 99 kr. og arbejdsgiveren 198 kr. (borger.dk). ATP udbetales livsvarigt fra folkepensionsalderen. Beløbet er beskedent sammenlignet med en arbejdsmarkedspension, men det kan ikke løbe tør. Læs mere i ATP Livslang Pension.
Din egen opsparing: tre ordningstyper
Arbejdsmarkedspensioner og private pensioner placeres i en eller flere af disse skattemæssige ordningstyper:
| Ordningstype | Indbetaling | Udbetaling | Grænse 2026 |
|---|---|---|---|
| Ratepension | Fradrag i personlig indkomst | 10–30 år, beskattes som personlig indkomst | 68.700 kr. (samlet med ophørende livrente) |
| Livrente (livsvarig) | Fradrag i personlig indkomst | Hver måned resten af livet, beskattes som personlig indkomst | Intet beløbsloft |
| Aldersopsparing | Intet fradrag | Skattefri, ofte som engangsbeløb | 9.900 kr.; 64.200 kr. når der er højst 7 år til folkepensionsalderen |
Grænserne er fra skat.dk. Hvilken type du har, står på pensionsoversigten. Forskellene – også i forhold til arv og modregning – gennemgår vi i ratepension, livrente og aldersopsparing. Selve fradragsberegningen ved indbetaling er et skattespørgsmål, som vi kun berører kort.
Skat på afkastet og omkostninger
Afkastet på alle tre ordningstyper beskattes løbende med 15,3 % pensionsafkastskat (PAL-skat). Det er lavere end skatten på almindelige investeringer i frie midler for de fleste, og skatten trækkes automatisk. Se PAL-skat 15,3 % og prøv PAL-skat-beregneren.
Den største "skjulte" faktor er omkostningerne. Selskaberne oplyser dem som ÅOP (procent) og ÅOK (kroner). En forskel på et procentpoint om året kan over 30 år koste flere hundrede tusinde kroner – se ÅOP og ÅOK forklaret.
Illustrativt eksempel: hvor kommer pengene fra?
Forestil dig en enlig lønmodtager, der går på folkepension som 67-årig i 2026 og har:
- Folkepension: grundbeløb 7.544 kr. + et (måske nedsat) pensionstillæg.
- ATP: et livsvarigt beløb, som fremgår af PensionsInfo.
- Arbejdsmarkedspension: fx en livrente og en ratepension.
- Aldersopsparing: et skattefrit engangsbeløb.
Hvis ratepensionen og livrenten tilsammen giver 160.000 kr. om året før skat, ligger det 60.800 kr. over fradragsbeløbet for enlige (99.200 kr. i 2026). Med en modregning på 30,9 % falder pensionstillægget med ca. 18.790 kr. om året. Det er derfor, udbetalingsplanen betyder så meget – se modregning i pensionstillæg og udbetalingsplan ved pension. Tallene er illustrative.
Sådan kommer du i gang
- Log ind på PensionsInfo.dk og se alle dine ordninger samlet.
- Tjek din folkepensionsalder på borger.dk.
- Find omkostningerne (ÅOP/ÅOK) for hver ordning.
- Regn på, om du sparer nok op, med pensionsopsparing-beregneren og guiden hvor meget skal jeg spare op.
- Overvejer du efterløn, så læs efterløn og pension.
Ofte stillede spørgsmål
Får alle folkepension?
Næsten alle med fast bopæl i Danmark og dansk indfødsret eller tilsvarende ret får folkepension fra folkepensionsalderen. Har du boet i udlandet i en længere periode, kan du få en brøkpension.
Skal jeg selv søge om folkepension?
Ja. Du søger via borger.dk, og Udbetaling Danmark behandler ansøgningen. Du kan søge tidligst et halvt år, før du når folkepensionsalderen.
Er arbejdsmarkedspension obligatorisk?
Den er ikke lovpligtig, men følger af de fleste overenskomster og mange ansættelseskontrakter. Er du ansat, er indbetalingen typisk en fast del af lønnen.
Hvor ser jeg, hvor meget jeg får?
PensionsInfo.dk viser en prognose for alle dine ordninger. Prognosen bygger på antagelser om afkast og er ikke en garanti.
Kilder
- Borger.dk — folkepensionsalder, grundbeløb og pensionstillæg 2026
- Skattestyrelsen – skat.dk — grænser for ratepension og aldersopsparing og PAL-skat
- ATP — ATP Livslang Pension og bidrag
- PensionsInfo — samlet overblik over dine pensioner
- Retsinformation — lov om social pension og pensionsbeskatningsloven
