Regler, ordninger og omkostninger 2026

Folkepension 2026: grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck – satser og grænser

Folkepensionens satser i 2026 for enlige og par, hvornår pensionstillægget nedsættes, ældrechecken, formuegrænsen og hvordan du læser din egen beregning.

Opdateret · 4 min. læsning

Folkepension 2026: grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck – satser og grænser

I 2026 er folkepensionens grundbeløb 7.544 kr. om måneden før skat for alle, og pensionstillægget er op til 8.729 kr. for enlige og 4.467 kr. for gifte og samlevende (borger.dk). En enlig uden anden indkomst end folkepensionen kan altså få op til 16.273 kr. om måneden før skat, og hver person i et par op til 12.011 kr. Grundbeløbet påvirkes ikke af anden indkomst, mens pensionstillægget nedsættes, når din øvrige indkomst – fx ratepension og livrente – overstiger et fradragsbeløb. Ældrechecken på op til 26.900 kr. om året kræver lav likvid formue.

Guiden hører under overblikket over pension i Danmark 2026. Satserne reguleres hvert år; tjek altid borger.dk for det aktuelle år.

Satserne for 2026

Ydelse 2026 (før skat)EnligGift/samlevende (pr. person)
Grundbeløb pr. måned7.544 kr.7.544 kr.
Pensionstillæg pr. måned (maks.)8.729 kr.4.467 kr.
Folkepension i alt pr. måned (maks.)16.273 kr.12.011 kr.
Ældrecheck pr. år (maks.)26.900 kr.26.900 kr.

Kilde: borger.dk og Ældre Sagens oversigt over satser for 2026. Folkepensionen er skattepligtig og beskattes som personlig indkomst, så det udbetalte beløb er lavere end tallene ovenfor.

Hvad påvirker grundbeløbet?

Siden indkomståret 2023 indgår arbejdsindkomst ikke længere i beregningen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Lovændringen blev vedtaget i 2023 med virkning for hele 2023 og slog igennem i de løbende udbetalinger fra 2024. Det betyder, at du kan arbejde ved siden af folkepensionen uden at miste grundbeløb eller pensionstillæg på grund af lønnen. Grundbeløbet er i praksis uafhængigt af indkomst og formue.

Det kræver dog, at du opfylder bopælskravet. Har du boet uden for Danmark i en del af den relevante periode, får du en brøkpension – se optjening af folkepension.

Hvornår nedsættes pensionstillægget?

Pensionstillægget beregnes ud fra din og en eventuel ægtefælles eller samlevers anden indkomst – fx udbetalinger fra ratepension, livrente, kapitalindkomst og visse andre skattepligtige indtægter. Arbejdsindkomst tæller ikke med, og udbetalinger fra aldersopsparing er skattefri og indgår heller ikke som indkomst.

2026EnligGift/samlevende med pensionist
Fradragsbeløb (indkomst, der ikke nedsætter tillægget)99.200 kr.198.800 kr. (fælles)
Nedsættelse af tillægget pr. krone over grænsen30,9 %16 %
Tillægget er helt væk ved indkomst over ca.438.200 kr.533.800 kr.

Kilde: borger.dk, 2026. For par med en ikke-pensionist gælder særlige regler; se borger.dk.

Illustrativt eksempel (enlig): En enlig folkepensionist får 130.000 kr. om året fra en livrente. Indkomsten over grænsen er 130.000 − 99.200 = 30.800 kr. Tillægget nedsættes med 30.800 × 30,9 % = 9.517 kr. om året, dvs. ca. 793 kr. om måneden. I stedet for 8.729 kr. får hun ca. 7.936 kr. i pensionstillæg om måneden. Mere om strategien i modregning i pensionstillæg.

Ældrecheck og andre tillæg

Ældrechecken (supplerende pensionsydelse) er en årlig udbetaling på op til 26.900 kr. i 2026 til folkepensionister med lav likvid formue. Formuegrænsen er 108.000 kr. i 2026; for par lægges formuen sammen. Likvid formue er fx bankindestående, aktier og obligationer – men ikke din bolig og ikke dine pensionsordninger, så længe pengene står i ordningen.

Det betyder, at en stor udbetaling fra en aldersopsparing, som sættes ind på en bankkonto, kan få dig over formuegrænsen og koste ældrechecken. Rækkefølgen og tidspunktet for udbetalinger er derfor vigtige.

Ud over ældrechecken findes helbredstillæg, varmetillæg og personligt tillæg, som søges hos kommunen og afhænger af formue og konkrete udgifter. Bemærk, at arbejdsindkomst fortsat kan indgå i beregningen af nogle af disse tillæg, selvom den ikke længere påvirker grundbeløb og pensionstillæg. Se betingelserne på borger.dk.

Sådan finder du din egen beregning

  1. Log ind på borger.dk eller Udbetaling Danmarks selvbetjening med MitID og se din pensionsberegning.
  2. Tjek, at den forventede indkomst – især pensionsudbetalinger – er korrekt. Den bygger på oplysninger fra Skattestyrelsen og dine egne indberetninger.
  3. Ændrer din indkomst sig, så giv Udbetaling Danmark besked. Ellers kan du få en efterregulering og skulle betale tilbage.
  4. Sammenhold med prognosen på PensionsInfo.dk, så du kan se den samlede indkomst.

Hvad satserne betyder for din opsparing

For mange danskere dækker folkepensionen og ATP en betydelig del af behovet, men næppe hele levestandarden, især hvis du har haft en mellem- eller højindkomst. Brug hvor meget skal jeg spare op og pensionsopsparing-beregneren til at se, hvor stort "hullet" er. Husk også ATP – se ATP Livslang Pension.

Ofte stillede spørgsmål

Er folkepensionen skattepligtig?

Ja. Grundbeløb og pensionstillæg beskattes som personlig indkomst. Ældrechecken er også skattepligtig. Du får et skattekort, og skatten trækkes ved udbetalingen.

Mister jeg folkepension, hvis jeg arbejder?

Nej, ikke grundbeløb og pensionstillæg. Arbejdsindkomst indgår ikke længere i beregningen. Den kan dog påvirke visse andre tillæg og boligstøtte.

Tæller min ægtefælles løn med?

Ægtefællens eller samleverens arbejdsindkomst modregnes heller ikke i din folkepension. Ægtefællens øvrige indkomst, fx pension, kan indgå i beregningen af pensionstillægget.

Påvirker ATP pensionstillægget?

Skattepligtige pensionsudbetalinger indgår som udgangspunkt i indkomstgrundlaget. Se din egen beregning hos Udbetaling Danmark, som viser, hvilke indtægter der indgår.

Kilder

Relaterede guides