Regler, ordninger og omkostninger 2026
Folkepensionsalder: tabel efter fødselsår – 67, 68, 69 og 70 år
Hvornår kan du få folkepension? Se folkepensionsalderen efter fødselsdato, stigningerne i 2030, 2035 og 2040, og hvad alderen betyder for din egen pension.
Folkepensionsalderen er 67 år i 2026 for alle, der er født fra 1. januar 1955 til 31. december 1962. Er du født i 1963–1966, bliver den 68 år (fra 2030), for 1967–1970 bliver den 69 år (fra 2035), og er du født 1. januar 1971 eller senere, er den efter en lov vedtaget af Folketinget i maj 2025 70 år (fra 2040). Alderen er koblet til levetiden, så for yngre årgange kan den blive hævet yderligere ved senere politiske beslutninger. Din præcise dato finder du på borger.dk.
Guiden hører under overblikket over pension i Danmark 2026. Her ser vi på, hvad folkepensionsalderen betyder for din egen opsparing og planlægning – fordi meget mere end folkepensionen følger alderen.
Tabel: folkepensionsalder efter fødselsdato
| Født | Folkepensionsalder | Tidligst folkepension fra |
|---|---|---|
| 1. januar 1955 – 31. december 1962 | 67 år | 2022–2029 |
| 1. januar 1963 – 31. december 1966 | 68 år | 2031–2034 |
| 1. januar 1967 – 31. december 1970 | 69 år | 2036–2039 |
| 1. januar 1971 eller senere | 70 år (vedtaget maj 2025) | 2041 og senere |
Tabellen er baseret på borger.dk og Beskæftigelsesministeriets oplysninger om lovgivningen. Ordningen med levetidsindeksering betyder, at Folketinget med jævne mellemrum tager stilling til en ny forhøjelse for de yngste årgange. Er du født efter 1970, bør du derfor regne med, at din alder kan ændre sig igen, og planlægge med en vis buffer.
Hvorfor alderen betyder noget for din egen pension
Folkepensionsalderen er ikke kun datoen for folkepensionen. Den bruges også som referencepunkt i reglerne for din private pension:
- Aldersopsparing: Når du har højst 7 år til folkepensionsalderen, stiger loftet for indbetaling fra 9.900 kr. til 64.200 kr. (skat.dk, 2026). En forhøjelse af pensionsalderen flytter altså også tidspunktet for den høje grænse.
- Udbetaling af ratepension og livrente: For ordninger oprettet fra 1. januar 2018 er den tidligste udbetalingsalder som udgangspunkt 3 år før folkepensionsalderen. Ældre ordninger kan have en anden udbetalingsalder, som står i aftalen.
- ATP udbetales fra folkepensionsalderen.
- Efterløn kan for de fleste årgange tages i op til 3 år før folkepensionsalderen – se efterløn og pension.
- Ekstra pensionsfradrag afhænger af, om du har mere eller mindre end 15 år til folkepensionsalderen (et skatteforhold, vi ikke regner på her).
Illustrativt eksempel: hvad et år længere betyder
En person født i 1968 har folkepensionsalder 69 år. Hun regnede tidligere med at stoppe som 67-årig. Hvis hun stadig vil stoppe som 67, skal hendes egen opsparing nu dække 2 år uden folkepension. Med en folkepension for enlige på i alt op til 16.273 kr. om måneden før skat (2026-niveau) svarer det til op til ca. 390.000 kr. før skat, som hun selv skal finansiere – i 2026-kroner og før eventuel nedsættelse af tillægget.
Regnestykket: 16.273 kr. × 12 måneder × 2 år = 390.552 kr. Beløbet er illustrativt, fordi satserne reguleres hvert år, og hendes pensionstillæg kan være nedsat.
Omvendt giver en senere pensionsalder flere år til at spare op og lade afkastet arbejde. Med pensionsopsparing-beregneren kan du se, hvad to ekstra år med indbetalinger betyder.
Sådan planlægger du ud fra din alder
| Tid til folkepensionsalder | Det er værd at gøre |
|---|---|
| Mere end 20 år | Sørg for, at du har en arbejdsmarkedspension eller selv sparer op; tjek omkostningerne |
| 10–20 år | Hent en prognose på PensionsInfo; overvej om indbetalingerne er høje nok |
| 7 år eller mindre | Det højere loft for aldersopsparing gælder; overvej udbetalingsplanen |
| 3 år eller mindre | Mange ordninger kan udbetales; planlæg rækkefølgen af udbetalinger og søg folkepension |
En god udbetalingsplan kan spare dig for unødig modregning i pensionstillægget. Se udbetalingsplan ved pension og modregning i pensionstillæg.
Andre muligheder for tidligere tilbagetrækning
Ud over efterløn findes der ordninger for personer med nedslidning eller begrænset arbejdsevne, fx tidlig pension og seniorpension. Betingelserne afhænger af antal år på arbejdsmarkedet og helbred, og reglerne er ændret flere gange. Se de aktuelle betingelser på borger.dk, før du planlægger efter dem.
Vil du arbejde længere, kan du opsætte din folkepension og få et højere beløb senere.
Typiske misforståelser
- "Min alder står fast": For de yngste årgange kan alderen blive hævet igen. Tjek borger.dk med jævne mellemrum.
- "Pensionsselskabet ved min alder": Selskabets standardudbetalingsalder kan være sat efter en ældre regel. Tjek, om den stadig passer til dine planer.
- "Folkepensionen kommer automatisk": Du skal selv søge.
- "Aldersopsparingsloftet gælder fra 60": Det høje loft følger folkepensionsalderen, ikke en fast alder.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg få folkepension før folkepensionsalderen?
Nej, folkepensionen kan ikke udbetales før tid. Der findes andre ordninger som efterløn, tidlig pension og seniorpension med egne betingelser.
Hvad hvis min fødselsdato ligger på grænsen?
Tabellen følger datoerne præcist. Er du født 31. december 1962, er alderen 67 år; er du født 1. januar 1963, er den 68 år. Borger.dk har en beregner, der viser datoen.
Bliver folkepensionsalderen 71?
Der er ikke vedtaget en alder over 70 år. Levetidsindekseringen betyder, at spørgsmålet kan komme op igen for senere årgange. Hold øje med Beskæftigelsesministeriet og borger.dk.
Påvirker alderen min arbejdsmarkedspension?
Ja, indirekte: tidligste udbetalingsalder og regler for aldersopsparing er koblet til folkepensionsalderen. Se dine ordninger på PensionsInfo.
Kilder
- Borger.dk — folkepensionsalder og ansøgning om folkepension
- Beskæftigelsesministeriet — lovgivning om pensionsalder og levetidsindeksering
- Skattestyrelsen – skat.dk — aldersopsparingens grænser og udbetalingsregler
- Retsinformation — lov om social pension
