Efterløn og pensionsopsparing 2026: alder, betingelser og modregning af pension
Hvornår kan du gå på efterløn, hvilke betingelser gælder, og hvordan modregnes din pensionsopsparing i efterlønnen? Med tabel over efterlønsalder og illustrativt eksempel.
Har du betalt efterlønsbidrag til din a-kasse, kan du for de fleste årgange gå på efterløn i op til 3 år før folkepensionsalderen. Er du født fra 1. juli 1959 til 31. december 1962, er efterlønsalderen 64 år og folkepensionsalderen 67 år (borger.dk). Efterlønnen beregnes ud fra dagpengesatsen, og din pensionsopsparing kan blive modregnet – både løbende livsvarige pensioner og depoter som ratepension og aldersopsparing. Derfor skal efterløn og pension planlægges sammen. A-kassen beregner, hvor meget du kan få, og det er dem, du skal kontakte i god tid.
Guiden hører under hvor meget skal jeg spare op. Reglerne for efterløn er komplicerede og afhænger af fødselsår, så brug guiden som overblik og få en konkret beregning hos a-kassen.
Efterlønsalder efter fødselsår
| Født | Efterlønsalder | Folkepensionsalder | Mulig efterlønsperiode |
|---|---|---|---|
| 1. juli 1959 – 31. december 1962 | 64 år | 67 år | Op til 3 år |
| 1. januar 1963 – 31. december 1966 | 65 år | 68 år | Op til 3 år |
| 1. januar 1967 – 31. december 1970 | 66 år | 69 år | Op til 3 år |
| 1971 eller senere | 3 år før folkepensionsalderen | 70 år (efter den vedtagne forhøjelse) | Op til 3 år |
For personer født efter 31. december 1962 er efterlønsalderen ifølge loven 3 år før folkepensionsalderen (lov om arbejdsløshedsforsikring § 74, stk. 3), og borger.dk viser 65 og 66 år for årgangene 1963–1970. Efterlønsalderen følger dermed stigningerne i folkepensionsalderen. Tjek din egen alder på borger.dk eller hos din a-kasse.
Betingelser for efterløn
For at få efterløn skal du typisk:
- Være medlem af en a-kasse og have betalt efterlønsbidrag i det krævede antal år. Hovedreglen er 30 år, men er du født 1959–1975, er det nok med uafbrudt medlemskab og bidrag fra 1. januar 2008 og i mindst 25 år (lov om arbejdsløshedsforsikring § 74 a; særregler for visse årgange).
- Have nået efterlønsalderen.
- Opfylde betingelserne for ret til dagpenge, når du går på efterløn – fx stå til rådighed for arbejdsmarkedet ved overgangen.
- Søge skriftligt hos a-kassen i god tid.
Du skal også have fået et efterlønsbevis, som a-kassen udsteder, når du har nået efterlønsalderen og opfylder betingelserne. Det kan betale sig at få beviset, selvom du vil arbejde videre.
Modregning af pensionsopsparing
Det er her, efterløn og pension hænger sammen. A-kassen skal have oplysninger om alle dine pensionsordninger, også dem fra arbejdsgiveren. Modregningen afhænger af pensionstypen:
| Pensionstype | Hvordan den typisk indgår |
|---|---|
| Løbende livsvarige pensioner (livrente) | 80 % af det beregnede årlige livsvarige pensionsbeløb modregnes |
| Depoter (ratepension, aldersopsparing, kapitalpension) | Den årlige ydelse sættes til 5 % af depotet, og 80 % af den modregnes. Aldersopsparing omregnes først til et bruttobeløb (depot ÷ 0,627) |
| Løbende pension fra et ansættelsesforhold, der udbetales | 64 % af det udbetalte beløb modregnes fra udbetalingen |
| ATP | Indgår ikke – reglerne gælder ordninger efter pensionsbeskatningsloven |
Reglerne står i lov om arbejdsløshedsforsikring § 74 j og gælder for personer født 1. januar 1956 eller senere (ældre årgange har et bundfradrag og andre satser). Modregningen sker uanset, om pengene faktisk udbetales, og værdien opgøres lige før du når efterlønsalderen. Bed a-kassen om en skriftlig beregning.
Eksempel (forenklet): En opsparing på 1.000.000 kr. i ratepension giver 1.000.000 × 5 % × 80 % = 40.000 kr. om året i modregning – ca. 3.300 kr. om måneden. Eksemplet ser bort fra dine andre ordninger og fra fradrag for arbejde; få din egen beregning hos a-kassen.
Hvornår kan efterløn betale sig?
| Hvis du … | Så … |
|---|---|
| Har en lille pensionsopsparing | Modregningen er lille, og efterløn kan give en betydelig indkomst |
| Har en stor arbejdsmarkedspension | Modregningen kan æde en stor del af efterlønnen |
| Er nedslidt og ikke kan arbejde fuld tid | Efterløn kan være vejen ud – overvej også seniorpension eller tidlig pension |
| Vil arbejde videre efter efterlønsalderen | Undersøg reglerne om skattefri præmie ved at udskyde efterlønnen |
| Har en ratepension, der kan udbetales fra 64 år | Sammenlign efterløn med at leve af ratepensionen – se udbetalingsplan |
Har du betalt efterlønsbidrag, men ønsker ikke at bruge efterlønnen, kan der i visse situationer være mulighed for at få bidragene tilbagebetalt. Reglerne har ændret sig flere gange; spørg a-kassen, før du melder dig ud.
Efterløn og din pensionsplan
Efterlønnen dækker højst 3 år. Herefter overtager folkepensionen, og din private pension skal række resten af livet. Hvis du går på efterløn, betyder det:
- Tre år færre med indbetalinger til arbejdsmarkedspensionen (medmindre du arbejder ved siden af).
- Færre år med afkast før udbetaling, hvis du begynder at hæve tidligt.
- ATP-bidrag betales fortsat af efterlønnen.
Regn på konsekvensen med pensionsopsparing-beregneren ved at sætte antal år ned med tre, og se folkepensionsalderen for dit fødselsår.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget kan jeg få i efterløn?
Efterlønnen beregnes ud fra dagpengesatsen og dine tidligere indtægter og nedsættes af pension og arbejde. Ifølge borger.dk er den højeste sats i 2026 22.041 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede og 14.694 kr. for deltidsforsikrede. A-kassen beregner dit eget beløb.
Modregnes min aldersopsparing?
Ja. Aldersopsparing indgår som et depot, selvom udbetalingen er skattefri, og depotet omregnes først til et bruttobeløb (÷ 0,627), før de 5 % × 80 % beregnes. Spørg a-kassen om din konkrete beregning.
Kan jeg arbejde, mens jeg er på efterløn?
Ja, men timerne modregnes i efterlønnen. Reglerne for opgørelse af arbejde er særlige; tal med a-kassen.
Hvad er alternativerne?
Seniorpension og tidlig pension har egne betingelser om nedsat arbejdsevne eller mange år på arbejdsmarkedet. Se borger.dk.
Kilder
- Borger.dk — efterlønsalder, betingelser og ansøgning
- Beskæftigelsesministeriet — lovgivning om efterløn og tilbagetrækning
- Retsinformation — lov om arbejdsløshedsforsikring og efterlønsbekendtgørelser
- PensionsInfo — dine pensionsdepoter, som a-kassen skal bruge
