Udbetalingsplan for pension: rækkefølge, periode og samspil med folkepensionen
Sådan planlægger du udbetaling af livrente, ratepension og aldersopsparing omkring folkepensionsalderen – periode, rækkefølge, pensionstillæg og ældrecheck med regneeksempel.
Den samme pensionsformue kan give forskellig indkomst efter skat og modregning, alt efter hvornår og over hvor mange år du får den udbetalt. Hovedreglerne er: livrenten løber resten af livet; ratepensionen kan fordeles over 10–30 år og eventuelt startes før folkepensionen; og aldersopsparingen er skattefri og påvirker ikke pensionstillægget som indkomst – men den kan påvirke ældrechecken, hvis den står på en bankkonto. I vores illustrative eksempel sparer en enlig ca. 90.000 kr. i nedsat pensionstillæg ved at fordele en ratepension over 20 år i stedet for 10.
Guiden hører under hvor meget skal jeg spare op. Den er generel information; få en personlig udbetalingsberegning hos dit pensionsselskab, før du vælger.
De vigtigste beslutninger
| Beslutning | Muligheder | Hvad det påvirker |
|---|---|---|
| Starttidspunkt for ratepension | Fra udbetalingsalderen (for nye ordninger tidligst 3 år før folkepensionsalderen) til senere | Indkomst før folkepension, modregning efter |
| Periode for ratepension | 10–30 år | Størrelsen af de årlige rater |
| Livrente | Starttidspunkt; eventuelt opsat | Livsvarig indkomst; modregning |
| Aldersopsparing | Engangsbeløb eller rater; tidspunkt | Formue (ældrecheck), fleksibilitet |
| Folkepension | Fra folkepensionsalderen eller opsat | Grundbeløb, tillæg og eventuel forhøjelse |
Hvorfor periode og rækkefølge betyder noget
Ratepension og livrente er skattepligtig indkomst, som indgår i beregningen af pensionstillægget. For en enlig nedsættes tillægget med 30,9 % af indkomst over 99.200 kr. om året (borger.dk, 2026). Store udbetalinger samtidig med folkepensionen kan derfor koste tillæg – oven i almindelig skat. Se modregning i pensionstillæg.
Aldersopsparing er skattefri og tæller ikke som indkomst. Men står beløbet bagefter på en bankkonto, er det likvid formue, og over formuegrænsen på 108.000 kr. (2026) bortfalder ældrechecken.
Regneeksempel: 10 eller 20 år for ratepensionen
En enlig går på folkepension som 67-årig. Hun har (illustrative tal, i 2026-kroner, uden afkast i udbetalingsperioden):
- Ratepension: 600.000 kr.
- Livrente: 50.000 kr. om året.
- ATP: 20.000 kr. om året (skøn).
- Aldersopsparing: 300.000 kr.
Scenarie A – ratepension over 10 år fra 67 år: 60.000 kr. om året. Anden indkomst: 60.000 + 50.000 + 20.000 = 130.000 kr. Over fradragsbeløbet: 130.000 − 99.200 = 30.800 kr. Nedsat tillæg: 30.800 × 30,9 % = 9.517 kr. om året i 10 år = ca. 95.200 kr.
Scenarie B – ratepension over 20 år fra 67 år: 30.000 kr. om året. Anden indkomst: 30.000 + 50.000 + 20.000 = 100.000 kr. Over fradragsbeløbet: 800 kr. → nedsat tillæg: 247 kr. om året i 20 år = ca. 4.900 kr.
Forskellen er ca. 90.000 kr. i bevaret pensionstillæg. Til gengæld får hun mindre om året i scenarie B, og hvis hun dør tidligt, går resten af ratepensionen til de begunstigede med afgift. Med afkast i udbetalingsperioden og regulering af satserne ændrer tallene sig, men princippet holder.
Scenarie C – broen: Stopper hun med at arbejde som 64-årig, kan en ratepension oprettet efter 2018 udbetales fra 64 år (3 år før folkepensionsalderen). Udbetalinger i årene uden folkepension giver ingen modregning i tillægget. Fx kunne 3 × 100.000 kr. udbetales fra 64 til 66 år, og de resterende 300.000 kr. fordeles over 10 år fra 67. Til gengæld skal hun betale almindelig skat af de højere rater i brofasen.
Aldersopsparingen: hvornår?
Aldersopsparingen kan udbetales skattefrit fra udbetalingsalderen. Overvej:
- Ældrecheck: Udbetaler du 300.000 kr. til bankkontoen, er du over formuegrænsen, så længe beløbet står der. Nogle vælger at lade pengene blive i ordningen og hæve i rater.
- Fleksibilitet: Skattefri penge er gode til store engangsudgifter – bil, renovering, hjælp til børn.
- Afkast: Så længe pengene står i ordningen, beskattes afkastet kun med 15,3 % PAL.
Livrente og folkepension: opsat start
Både folkepension og mange livrenter kan opsættes, hvis du arbejder videre. Det giver højere beløb senere. Se opsat folkepension. Har du betalt efterlønsbidrag, så husk, at pensionsformuen kan blive modregnet i efterlønnen – se efterløn og pension.
Trin for trin: lav din plan
- Hent alle ordninger på PensionsInfo – se PensionsInfo-guiden.
- Notér udbetalingsalder og -form for hver ordning – den står i aftalen.
- Beslut, hvornår du stopper med at arbejde, og om du vil opsætte folkepensionen.
- Regn indkomsten år for år fra 60 til 85 år, også modregning i tillægget.
- Kontakt pensionsselskabet i god tid – mange skal have besked måneder før første udbetaling.
- Giv Udbetaling Danmark besked om den forventede indkomst, så tillægget bliver beregnet korrekt.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg ændre perioden, når ratepensionen er startet?
Ofte kan perioden ændres inden for reglerne, men ikke altid. Spørg selskabet, før udbetalingen starter.
Skal livrenten starte samtidig med folkepensionen?
Nej, mange livrenter kan startes tidligere eller senere. Starter den tidligere, bliver den månedlige ydelse typisk lavere.
Hvad med skatten?
Ratepension og livrente beskattes som personlig indkomst. En jævn fordeling kan også holde dig under mellemskattegrænsen. Den præcise skat afhænger af din kommune.
Kan jeg få hjælp?
Dit pensionsselskab eller din bank laver typisk en udbetalingsplan. Uafhængige rådgivere kan også hjælpe mod betaling.
Kilder
- Borger.dk — pensionstillæg, indkomstgrænser og ældrecheck 2026
- Skattestyrelsen – skat.dk — udbetalingsregler og skat på pensioner
- PensionsInfo — udbetalingsalder og -form for dine ordninger
- Retsinformation — pensionsbeskatningsloven og lov om social pension
