Typiske fejl og officielle kilder
Opsat folkepension: krav om 750 timer, opsættelsestillæg og typiske fejl
Sådan virker opsat folkepension i 2026 – kravet om 750 timers arbejde om året, hvordan opsættelsestillægget beregnes, engangsbeløb og hvornår det betaler sig. Illustrative tal.
Arbejder du videre efter folkepensionsalderen, kan du opsætte din folkepension og få et højere beløb, når du senere begynder udbetalingen. Kravet er, at du arbejder mindst 750 timer om året i opsættelsesperioden (forholdsmæssigt for en del af et år), og at du kan dokumentere det (borger.dk). Forhøjelsen – tillægget for opsat pension (borger.dk kalder det udskudt pension og ventetillæg) – beregnes ud fra, hvor mange måneder du har opsat pensionen, og middellevetiden for din alder, når opsætningen ophører. Du kan opsætte i højst 10 år (120 måneder). Siden arbejdsindkomst ikke længere modregnes i grundbeløb og pensionstillæg, er opsættelse i dag især et valg mellem pension nu og mere pension senere – ikke en måde at undgå modregning.
Guiden hører under de typiske pensionsfejl og de officielle kilder. Reglerne er detaljerede; få en beregning hos Udbetaling Danmark, før du beslutter dig.
Betingelserne
| Betingelse | Hvad det betyder |
|---|---|
| Du har ret til folkepension | Du har nået folkepensionsalderen og opfylder bopælskravet |
| Mindst 750 timers arbejde om året | Lønarbejde eller selvstændig virksomhed; forholdsmæssigt ved delår |
| Dokumentation | Timerne skal kunne dokumenteres, fx via indkomstregistret eller regnskaber |
| Anmeldelse | Du skal selv melde opsættelsen til Udbetaling Danmark |
Udbetaling Danmark afgør efter hvert år, om timekravet er opfyldt. Er det ikke opfyldt for et år, optjener du ingen venteprocent for det år; i stedet udbetales et engangsbeløb svarende til den folkepension, du havde ret til ud fra din faktiske indkomst. Pensionen kan opsættes i højst 120 måneder i alt og højst to gange med udbetaling imellem (lov om social pension §§ 15 b–15 d).
Sådan beregnes opsættelsestillægget
Tillægget er en procentvis forhøjelse (venteprocenten) af den folkepension, du ville have fået. Efter lov om social pension § 15 e er venteprocenten ved livsvarigt tillæg forholdet mellem antal hele måneder, pensionen har været opsat, og middellevetiden i måneder for personer på din alder, når opsætningen ophører. Princippet er, at den samlede forventede udbetaling skal være cirka den samme – du får blot den samme pension fordelt over færre år.
Formel (livsvarigt tillæg):
Venteprocent = opsatte måneder / middellevetid i måneder ved ophør
Eksempel: Du opsætter i 2 år (24 måneder), og middellevetiden for din alder, når du begynder udbetalingen, er 18 år = 216 måneder (illustrativt tal). Venteprocent = 24 / 216 ≈ 11 %.
En folkepension på fx 16.273 kr. om måneden (enlig, maks. 2026) ville så blive ca. 18.080 kr. om måneden, når den begynder. Den faktiske procent beregnes af Udbetaling Danmark ud fra de officielle levetidstal og afrundes til to decimaler.
Engangsbeløb i stedet for forhøjelse
For opsættelse efter 1. juli 2018 kan du vælge mellem tre udbetalingsformer (§ 15 f): et livsvarigt månedligt tillæg, et højere tillæg i 10 år (120 måneder), eller et engangstillæg plus et højere tillæg i 10 år til den del af pensionen, der er pensionstillæg. Engangstillægget er antal opsatte måneder × det fulde årlige grundbeløb / 12 – ved 24 måneder og et grundbeløb på 7.544 kr. om måneden i 2026 ca. 24 × 7.544 = 181.056 kr. (illustrativt, før skat). Vælger du ikke, får du det livsvarige tillæg, og valget kan som regel ikke ændres. Tillægget er skattepligtigt. Det kan være attraktivt, hvis du har en kort forventet levetid eller et konkret behov for kapital – men husk, at et stort engangsbeløb sat ind på en bankkonto kan påvirke ældrechecken via formuegrænsen. Se mulighederne på borger.dk.
Hvornår kan det betale sig?
| Situation | Typisk vurdering |
|---|---|
| Du arbejder fuld tid og har ikke brug for pensionen nu | Opsættelse kan give en højere livsvarig pension senere |
| Du har et godt helbred og forventer at leve længe | Opsættelse er mere værd |
| Du har dårligt helbred eller kort forventet levetid | Udbetaling nu – eller engangsbeløb – kan være bedre |
| Du har høj indkomst nu og forventer lavere senere | Forhøjelsen beskattes, når du har lavere indkomst |
| Du arbejder under 750 timer om året | Du kan ikke opsætte; du kan tage folkepension og arbejde ved siden af |
Bemærk: Fordi arbejdsindkomst ikke længere modregnes i grundbeløb og pensionstillæg, kan mange nu få fuld folkepension og løn samtidig. Det gør opsættelse mindre nødvendig end før. Se folkepension 2026.
Samspil med din private pension
- ATP Livslang Pension kan udskydes til senest 10 år efter folkepensionsalderen og bliver forhøjet for hver måned, du udskyder (borger.dk); det kræver ikke, at folkepensionen også opsættes (ATP-loven § 9 a). Se atp.dk.
- Livrenter og ratepensioner følger deres egne regler; nogle kan opsættes, andre har en fast udbetalingsalder i aftalen.
- Pensionstillægget beregnes, når opsættelsen ophører, ud fra din indkomst på det tidspunkt. Begynder store ratepensionsudbetalinger samtidig, kan tillægget blive nedsat – se modregning i pensionstillæg.
- Planlæg rækkefølgen i en samlet udbetalingsplan.
Typiske fejl
- At glemme at melde opsættelsen: Opsættelse sker ikke automatisk.
- At arbejde for få timer: Under 750 timer i et år optjener du ingen venteprocent for det år – du får i stedet et engangsbeløb, og forhøjelsen bliver mindre end forventet.
- At opsætte for at undgå modregning af løn: Arbejdsindkomst modregnes ikke længere.
- At overse ældrechecken: Et engangsbeløb kan løfte formuen over grænsen.
- At regne uden helbred og levetid: Opsættelse er et væddemål om levetid.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg opsætte en del af folkepensionen?
Reglerne om delvis opsættelse er begrænsede. Spørg Udbetaling Danmark, hvad der gælder for dig.
Hvad sker der, hvis jeg dør i opsættelsesperioden?
Opsætningen ophører dagen efter dødsfaldet, og der beregnes ingen venteprocent og udbetales intet engangsbeløb (lov om social pension § 15 c, stk. 4, og § 15 e, stk. 3). Se borger.dk for regler om efterladte.
Påvirker opsættelse min ATP?
ATP Livslang Pension kan også udskydes – til senest 10 år efter folkepensionsalderen – og stiger for hver måned. Det er uafhængigt af, om du opsætter folkepensionen (ATP-loven § 9 a). Se atp.dk.
Hvordan dokumenterer jeg timerne?
For lønmodtagere bruges typisk oplysninger fra indkomstregistret. Selvstændige skal kunne dokumentere arbejdstiden på anden vis.
Kilder
- Borger.dk — opsat folkepension, timekrav og engangsbeløb
- ATP — opsættelse af ATP Livslang Pension
- Retsinformation — lov om social pension
- Beskæftigelsesministeriet — reglerne om folkepension og arbejde
