Hvor meget skal jeg spare op til pension? Sådan regner du dit eget behov

Hvor meget du skal spare op, afhænger af hvilken indkomst du vil have som pensionist, hvor meget folkepension og ATP dækker, hvor mange år du skal leve af opsparingen, og hvor mange år der er til pensionering. Et udbredt udgangspunkt er at sigte efter 60–80 % af din nuværende bruttoindkomst – det er en tommelfingerregel, ikke en officiel norm. For en lønmodtager med 540.000 kr. om året, folkepension fra 70 år og 30 år til pensionering viser vores illustrative eksempel nedenfor, at en samlet indbetaling på omkring 15 % af lønnen kan være nok til ca. 70 %. Regn selv med pensionsopsparing-beregneren.

Denne guide er indgangen til sektionen om beregninger og valg. Alle tal er illustrative og i dagens kroner. Det er generel information, ikke personlig rådgivning.

Trin 1: Hvilken indkomst vil du have?

Som pensionist har de fleste lavere udgifter: boligen er måske betalt ned, børnene er flyttet, og du sparer ikke længere op til pension. Til gengæld kan der komme udgifter til rejser, hobbyer eller senere til hjælp og sundhed.

Lav gerne et konkret pensionistbudget i stedet for kun at bruge procenter. Begynd med dine nuværende udgifter, fjern dem, der forsvinder, og læg dem til, der kommer.

Trin 2: Træk folkepension og ATP fra

Folkepensionen og ATP dækker en del af behovet. I 2026 er grundbeløbet 7.544 kr. om måneden (90.528 kr. om året) før skat. Pensionstillægget kan give mere, men nedsættes af din private pension – for mange med en arbejdsmarkedspension bliver det nedsat betydeligt. Se folkepension 2026 og modregning i pensionstillæg. Din ATP-prognose finder du på PensionsInfo.

Forsigtigt skøn: Regn kun med grundbeløbet og ATP, hvis du forventer en mellemstor eller stor privat pension. Så bliver resultatet ikke for optimistisk.

Trin 3: Regn kapitalbehovet ud

Forskellen mellem ønsket indkomst og folkepension + ATP er det, din egen opsparing skal levere hvert år. Hvor stort et beløb det kræver ved pensionering, afhænger af, hvor mange år det skal række, og af afkastet i udbetalingsperioden.

Illustrativt eksempel:

1. Løn i dag: 45.000 kr. om måneden = 540.000 kr. om året.
2. Mål: 70 % = 378.000 kr. om året før skat.
3. Folkepension (kun grundbeløb): 90.528 kr. ATP (illustrativt skøn): 20.000 kr.
4. Egen pension skal levere: 378.000 − 90.528 − 20.000 ≈ 267.000 kr. om året.
5. Udbetalingsperiode: 20 år (fra 70 til 90 år). Med et realt afkast på 2 % om året (afkast efter inflation, omkostninger og skat – illustrativt) svarer det til en kapital på ca. 4,37 mio. kr. i dagens kroner ved pensionering.

Livrenter dækker risikoen for at leve længere end 90 år. Derfor er en del af opsparingen i de fleste arbejdsmarkedsordninger netop livrente.

Trin 4: Hvad giver din nuværende opsparing?

Fortsat eksempel: Personen er 40 år, har 600.000 kr. i pension og indbetaler 15 % af lønnen = 6.750 kr. om måneden (dig og arbejdsgiver samlet). Med 2 % realt afkast i 30 år vokser opsparingen til ca. 4,42 mio. kr. i dagens kroner. Det er stort set det, der skal til.

Hver ekstra 1.000 kr. om måneden giver i dette eksempel ca. 490.000 kr. mere efter 30 år. Tallene er illustrative. Hvad netop din ordning indbetaler, kan du se i arbejdsmarkedspension og bidragssats.

Brug realt afkast – ikke nominelt

Et af de mest almindelige regnefejl er at bruge et nominelt afkast (fx 5 %) og så sammenligne med dagens priser. Skriver du 5 % i beregneren, får du fremtidige kroner, som er mindre værd. Træk derfor inflation fra, eller brug et forsigtigt realt afkast på fx 1,5–3 % efter omkostninger og PAL-skat. Hvor stort afkastet bliver, afhænger af investeringsprofilen – se investeringsprofil og risiko – og omkostningerne betyder meget, se omkostninger over 30 år.

Hvad hvis du mangler?

• Hæv bidraget: Mange arbejdsgivere tillader en frivillig ekstra indbetaling.
• Sænk omkostningerne: Saml gamle ordninger og overvej at skifte pensionsselskab, hvis dine omkostninger er høje.
• Arbejd lidt længere: Hvert ekstra år giver både indbetaling, afkast og et år mindre at finansiere. Se også opsat folkepension.
• Planlæg udbetalingen: En god udbetalingsplan kan mindske modregning og skat.
• Efterløn: Har du betalt efterlønsbidrag, så se, hvordan det spiller sammen med opsparingen i efterløn og pension.

Begrænsninger ved enhver beregning

Ingen kan forudsige afkast, inflation, levetid og fremtidige regler. Beregningen skal derfor ses som en retning, ikke et facit. Opdater den hvert år eller to, og især ved jobskifte, skilsmisse, arv eller hvis du overvejer at gå tidligt på pension. PensionsInfo giver en prognose med selskabernes egne forudsætninger, som du kan sammenligne med.

Ofte stillede spørgsmål

Er 15 % af lønnen nok?

I vores illustrative eksempel ja, men det afhænger af, hvornår du begynder, af omkostningerne, af afkastet og af dit mål. Begynder du sent, skal procenten være højere.

Skal jeg regne med pensionstillægget?

Kun forsigtigt. Har du en betydelig privat pension, bliver tillægget nedsat. Regn med grundbeløbet og læg tillægget til som en eventuel bonus.

Hvad er et realistisk afkast?

Vi angiver ikke et forventet afkast. Pensionsselskaber og PensionsInfo bruger fælles samfundsforudsætninger fra branchen. Brug et forsigtigt realt afkast i dine egne beregninger.

Tæller friværdi i boligen med?

Den kan være en reserve, men den er ikke en løbende indkomst, medmindre du sælger eller belåner. Mange holder den uden for pensionsberegningen.

Kilder

• PensionsInfo — prognose for dine samlede pensioner
• Borger.dk — folkepensionens satser og folkepensionsalder
• ATP — din ATP-prognose
• Forsikring & Pension — branchens forudsætninger for prognoser