Regler, ordninger og omkostninger 2026
Optjening af folkepension: bopælskrav, brøkpension og ophold i udlandet
Hvor længe skal du have boet i Danmark for at få fuld folkepension? 9/10-reglen fra 1. juli 2025, brøkpension, overgangsregler, EU-regler og hvad det betyder for din opsparing.
For at få fuld folkepension skal du have haft fast bopæl i Danmark i en bestemt del af perioden fra du fylder 15 år, til du når folkepensionsalderen. Når du når folkepensionsalderen 1. juli 2025 eller senere, er hovedreglen, at du skal have boet i Danmark i mindst 9/10 af perioden – med en folkepensionsalder på 67 år svarer det til ca. 46,8 år. Tidligere var kravet 40 år. Har du boet kortere tid, får du en brøkpension, hvor folkepensionen nedsættes forholdsmæssigt. Der gælder overgangsregler, så tjek din egen situation på borger.dk.
Guiden hører under overblikket over pension i Danmark 2026. Den er især relevant, hvis du har studeret, arbejdet eller boet i udlandet, eller hvis du er flyttet til Danmark som voksen.
Fra 40 år til 9/10-reglen
| Når du når folkepensionsalderen | Krav for fuld folkepension (hovedregel) |
|---|---|
| Før 1. juli 2025 | 40 års bopæl mellem 15 år og folkepensionsalderen |
| 1. juli 2025 eller senere | Bopæl i 9/10 af perioden fra 15 år til folkepensionsalderen, med overgangsregler |
Ændringen blev indført, fordi folkepensionsalderen stiger. Med et fast krav på 40 år ville man kunne bo flere og flere år i udlandet og stadig få fuld pension. Med 9/10-reglen følger kravet pensionsalderen. Overgangsreglerne betyder, at personer, der kunne have optjent fuld pension efter de gamle regler, i en periode stadig kan gøre det. Reglerne står i lov om social pension; den præcise udformning finder du på retsinformation.dk.
Sådan beregnes en brøkpension
Brøkpensionen fastsættes efter forholdet mellem din faktiske bopælstid og den krævede tid, afrundet efter reglerne.
Illustrativt eksempel (9/10-reglen, folkepensionsalder 67):
- Perioden fra 15 til 67 år er 52 år.
- 9/10 af 52 år = 46,8 år.
- Hun har boet i Danmark i 35 år.
- Brøk: 35 / 46,8 ≈ 0,75 → ca. 75 % af fuld folkepension.
- Grundbeløb: 7.544 kr. × 0,75 ≈ 5.658 kr. om måneden (2026-sats, før skat).
Både grundbeløb og pensionstillæg nedsættes efter brøken. Beregningen er illustrativ; Udbetaling Danmark laver den præcise opgørelse ud fra dine registrerede bopælsperioder.
Ophold i udlandet, der kan tælle med
Ikke alle perioder i udlandet trækker ned. Typisk kan følgende tælle som bopæl i Danmark, afhængigt af reglerne:
- Udsendelse for en dansk arbejdsgiver eller dansk myndighed.
- Visse studieophold, hvor du har bevaret tilknytningen til Danmark.
- Tjeneste for danske organisationer eller arbejde på danske skibe.
Hvis du har boet eller arbejdet i et andet EU/EØS-land eller i et land, som Danmark har en social sikringsaftale med, kan der være regler om sammenlægning af perioder, og du kan have ret til pension fra det andet land. Vær opmærksom på, at det andet lands pension har sine egne regler og sin egen pensionsalder.
Personligt tillæg ved brøkpension
Får du brøkpension og har lav indkomst og formue, kan du søge personligt tillæg hos kommunen. Det er ikke en automatisk kompensation, men en behovsbestemt ydelse. Udlændinge, der er kommet til Danmark sent i livet, kan i visse tilfælde have andre muligheder; spørg kommunen eller Udbetaling Danmark.
Hvad betyder brøkpension for din egen opsparing?
En brøkpension er en af de største grunde til, at folkepensionen kan blive lavere end forventet. Har du udsigt til en brøkpension på fx 75 %, mangler du i 2026-tal op til ca. 16.273 × 0,25 ≈ 4.070 kr. om måneden før skat som enlig sammenlignet med fuld folkepension. Over 20 år som pensionist svarer det til ca. 977.000 kr. før skat (4.070 × 12 × 20). Tallene er illustrative.
Det hul skal dækkes af ATP, arbejdsmarkedspension, privat opsparing eller pension fra udlandet. Brug hvor meget skal jeg spare op og pensionsopsparing-beregneren til at se, hvor meget ekstra du skal spare op hver måned. Har du arbejdet i udlandet, så tjek også, om du har glemt en pension der – se glemte og små pensioner.
Tjekliste: sådan undersøger du din optjening
| Trin | Hvor |
|---|---|
| Se dine registrerede bopælsperioder | CPR-registret / borger.dk |
| Find perioder i udlandet og dokumentation | Egen dokumentation, tidligere arbejdsgivere |
| Spørg om din forventede brøk | Udbetaling Danmark |
| Undersøg pension fra andre lande | Pensionsmyndigheden i det pågældende land |
| Overvej ekstra opsparing | Dit pensionsselskab eller din bank |
Det er en god idé at undersøge det mange år før pensionsalderen, så du har tid til at spare op – eller til at dokumentere perioder, der måske tæller med.
Ofte stillede spørgsmål
Gælder bopælskravet også for ATP?
Nej. ATP optjenes gennem bidrag, ikke bopæl. Har du betalt ATP-bidrag, får du ATP, uanset hvor længe du har boet i Danmark.
Kan jeg få folkepension, hvis jeg flytter til udlandet som pensionist?
Det afhænger af, hvor du flytter hen. Inden for EU/EØS kan folkepensionen normalt udbetales. Til andre lande gælder særlige regler, og pensionstillægget kan bortfalde. Spørg Udbetaling Danmark, før du flytter.
Tæller et udlandsophold som 20-årig med?
Hvis du havde fast bopæl i udlandet, trækker perioden normalt ned. Visse studieophold og udsendelser kan tælle med. Udbetaling Danmark vurderer det konkret.
Hvornår skal jeg undersøge det?
Gerne 10–20 år før folkepensionsalderen, så du kan nå at kompensere med ekstra opsparing.
Kilder
- Borger.dk — optjening af folkepension, brøkpension og personligt tillæg
- Info Norden — dansk alderspension for personer, der flytter mellem de nordiske lande
- Retsinformation — lov om social pension
- Beskæftigelsesministeriet — baggrund for reglerne om optjening
